Massage
Massage hjælper blodkarsystemet med at bringe ilt og næring til celler, væv og indre organer. Ligeledes stimuleres nervesystemet af massage, og massage fjerner og nedbryder affaldsstoffer der ophobes i muskler og bindevæv.
Udover at massage aktivere immunsystemet og forbedre muskelbalancen, fungerer det også som modgift til stress samt de stressrelaterede sygdomme, kroppen udsættes for i hverdagen.
Massagens effekter
Massage fremmer mental og psykisk afslapning, som har stor indvirkning på hele organismen. Ligeledes afhjælpes adfærdsændringer. Det opleves at dyrene bliver meget mere tolerante over for ting samt situationer der før frembragte angst og nervøsitet.
Massage afhjælper smerter i muskulatur og led på både hunde, heste og katte, samt hjælper kroppen med at restituere sig efter bl.a.:
- Skader
- Operationer
- Gigt
- Over- og fejlbelastninger
- Konkurrencer
- Holder dyret i bedre fysisk form og minimer risikoen for skader
- Kan virke fremmende på præstationen når massagen gives regelmæssig
Massage er en vigtig brik i alle typer behandling, uanset om det er genoptræning, fysioterapi, kiropraktik ol. og det er den vigtigst behandlingsform vi har, hvor du også selv kan hjælpe med at holde overbelastninger og skader for døren.
Heste eller hunde der bruges til konkurrencer har også særlige behov for at blive vedligeholdt og få hjælp til at restituere efter træning og små skader, så de hurtigere kommer i god form til næste træning igen.
Senior dyr og skadede dyr, har i den grad behov for massage for at fjerne spænding og smerte i og omkring leddene, samt få vedligeholdt musklernes elasticitet og evne til at holde sammen på kroppen. Her skal der også benyttes fysioterapeutiske øvelser for at få et optimalt resultat.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på 20 76 00 43 eller på mail maria@skovgaard-terapi-til-dyr.dk for at høre hvad massage kan gøre for dit dyr.