Hvorfor har dyrene godt af massage?

Massage hjælper blodkarsystemet med at bringe ilt og næring til celler, væv og indre organer. Ligeledes stimuleres nervesystemet af massage, og massage fjerner og nedbryder affaldsstoffer der ophobes i muskler og bindevæv.

Udover at massage aktiverer immunsystemet og forbedrer muskelbalancen, fungerer det også som modgift til stress samt de stressrelaterede sygdomme, kroppen udsættes for i vores hverdag.

Massagens effekter

Massage fremmer mental og psykisk afslapning, som har stor indvirkning på hele organismen. Ligeledes afhjælpes adfærdsændringer. Det kan opleves at dyrene bliver meget mere tolerante over for ting, samt situationer der før frembragte angst og nervøsitet. Dyrene bliver også mere sociale og aktive når smerterne reduceres.

Facts om massage til dyr

Massage er en vigtig brik i alle typer behandling, uanset om det er genoptræning, fysioterapi, kiropraktik ol.

Massageafhjælper smerter i muskulatur og led.

Massage kan hjælpe med at holde overbelastninger og skader for døren.

Konkurrence heste og -hunde samt brugsdyr har også særlige behov for at blive vedligeholdt og få hjælp til at restituere efter træning og små skader, så de hurtigere kommer i god form igen.

Senior dyr og skadede dyr, har i den grad behov for massage for at fjerne spænding og smerte i og omkring leddene, samt få vedligeholdt musklernes elasticitet og evne til at holde sammen på kroppen. Her skal der også benyttes fysioterapeutiske øvelser for at få et optimalt resultat.

Jeg starter med at ”scanne” dyret inden jeg begynder med behandlingen. Her mærker jeg efter hvor der er udfordringer i kroppen. Herefter går jeg i gang med terapien som er en kombination af massage, kranio sakral terapi, trykpunktsmassage, laserterapi, afspænding af meridian baner mm. Hvis der er behov benytter jeg også gittertape eller kinesiotape.

Efter endt behandling får du at vide hvad jeg har fundet under behandlingen og du får vejledning i hvordan du selv kan hjælpe dit dyr fremadrettet.