Biodynamisk Kranio sakral terapi

Hvad er biodynamisk kranio sakral terapi?

Når jeg bruger biodynamisk kranio sakral terapi (BKST) så laver jeg bevidste berøringer for at klienten, hvad enten det er et menneske eller et dyr, skal blive bedre fungerende. Jeg bruger en dyb bevidsthed samt en grundig jordforankring for at kunne mærke hvilke blokeringer der måtte være i kroppen.

Jeg mærker hvad kroppen, jeg arbejder med, fejler. Jeg mærker ind på muskler, sener, knogler, bindevæv og nerver. Jeg mærker også ind på hvordan energien flyder i kroppen og hvor der er udfordringer og blokeringer. Jeg løsner op for disse blokeringer og skaber balance i krop og sind. Jeg hjælper kroppen med at komme tilbage til udgangspunktet.

Under terapien vil du el. dyret opleve at få mere ro i kroppen og når det sker, vil der ofte blive mere ro i hovedet og du vil føle dig afslappet og rolig. Hvis der er smerter i kroppen kan du opleve at de aftager.

Efter terapien tager vi en snak om hvad der blev fundet og hvad der har skabt de eventuelle ubalancer og hvad du selv kan gøre for at bibeholde den gode balance i kroppen.